Lyø Ø-lejr

Blandt spillemænd, flettefolk og børn

Blandt spillemænd, Flettefolk og børn

En uge fyldt med spillemandsmusik, fællesdans og pileflet i Lyøs skønne natur.

Vi har folkemusik og folkedans for alle generationer. 

Vi har børneværksted, med kreativ udnyttelse af naturen

Vi har pileflet som pirrer den kreative sjæl.

Vi laver fællesmad – hvor børn og unge kan være aktive

Vi er modtagelige for alskens forslag, der aktiverer alle generationer 

Velkommen til Lyø Ø lejr uge 27

Folkemusikken

Folkemusikken er en vigtig del af uge 27 på Lyø, og på lejren er der igangsættere, som udlærer melodier og hjælper med at få musikken til at hænge sammen.

I år(2026) har vi Eigil Hansen Hofstetter og Stine Elbæk Gomard til at spille for og undervise i melodier. Der vil være spillesessions hver dag, og dans om aftenen til akustisk musik for både børn og voksne. Spiller du et instrument, så tag det med og mærk glæden over at spille sammen med andre.

Der vil være spontane jamsessions gennem hele ugen, hvor de melodier/numre man lige kommer i tanke om,
bliver afprøvet og udviklet på. Vi laver sang-aftener, hvor vi blkandt andet synger fra sangbøger – alle kan og må synge med. Hvis der er deltagere, der ønsker at synge kor eller få danseundervisning, kan det arrangeres. Der er folk på lejren, der både kan lede kor og undervise i dans.

Dansen har altid været en del af uge 27, og det er vigtigt, at børn og unge er med til at danse. Derfor har vi fået Lea Maria Jørgensen til at sætte gang i det. Måske bliver der også et børnekor, det kommer an på om der er børn, der vil synge.

børne-natur-værksted

Der vil være børne-krea-naturværksted hver dag, hvor Agnete Diemer vil stå for igangsætningen. Der er ikke noget konkret program, det kommer an på de børn, der kommer. Men der er blandt andet planer om at lave eget papir af naturmaterialer.

Agnete skriver selv:

Vi skal finde fjer, sten, ler, pinde, skaller. Klippe pil i hegnet.

Lave snor, uroer, figurer, billeder, flette sjove ting…osv…

Jeg tager værktøj, farver m.m. med.

Kh Agnete Diemer.

Husk arbejdstøj.

Du kan se lidt af Agnete Diemers billeder ved at klikke her (eksternt link) 

Endvidere har Tove (som er deltager på lejren) planer om at lave engleværksted. Igen er det naturmaterialer, der anvendes.

agnete natur kreativitet

Praktisk info

Dato

(for 2026)

Ugen starter: 27. juni, klokken 13

Ugen slutter: 4. juli, klokken 12

Tema

Dansk spillemandsmusik, pileflet og hygge i alle aldre.

Kontaktperson og regnskabsfører

Navn

mail

Mads Peter Jensen

mpj@mpjsoft.dk

Kost

Kost er inkluderet i prisen og dagens tre hovedmåltider laves i fællesskab. Der tages så vidt muligt hensyn til spiseoverbevisninger og allergier.

Logi

Fællestelt / eget telt 

Aktiv deltagelse

Ø-lejr er noget vi skaber sammen. Derfor er vi fælles om alt, både madlavning, oprydning, musik og hygge.

Regnskabsførere og kontaktpersoner, arbejder frivilligt med lejren, hvorfor du får svar på henvendelse, når det passer ind i deres dagligdag.

pileflet

Pileflet har været en del af uge 27 i mange år. I år vil igangsætningen blive varetaget af Pia Jensen. Hun har i flere år været igangsætter på sidelinjen. Men i år tager hun teten.

Der bliver flettet kurve af en hver tænkelig art. Og man bliver imponeret over de frembringelser, der bliver kreeret i løbet af en uge.

Vi sørger for, at der er pil til at flette med på lejren. Vi vil dog opkræve betaling for materialer.

De sidste guldkorn om ugen

På lejren laver vi mad sammen, her inddrages børn og unge i madlavningen. Vi har på forhånd lavet en madplan, men så vidt det kan lade sig gøre med købmanden, kan planen ændres, hvis nogen har lyst til at lave noget andet. Der er mulighed for at bage kage, lave pandekager osv. Der skal laves morgenmad, frokost og aftensmad, og vi skiftes til at deltage.

Man er også velkommen til bare at holde ferie. Aktiviteterne er et tilbud. Skulle man have lyst til at sætte gang i aktiviteter er man meget velkommen til det. Der plejer f.eks. altid at være morgengymnastik, sammenspil/sang for opvaskeholdet. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Kom glad til kreativ flet og god musik!

3a070dae-40ac-460d-a57b-58fb24ae4e2c-1_all_26934

Se billeder fra

Blandt Spillemænd, Flettefolk og børn